Seeta Church of Uganda Primary School

Seeta Church of Uganda Primary School

Seeta CUPS er en børnehave og grundskole med plads til over 1.000 elever i alderen fra 3-18 år, herunder 2 afdelinger for elever med særlige behov.

Seeta Church of Uganda Primary School (Seeta CUPS) ligger i byen Seeta ca. 25 km. øst for Ugandas hovedstad Kampala. Skolen blev grundlagt i 1923 og er en kristen skole. Seeta CUPS er en børnehave og grundskole med plads til over 1.000 elever i alderen fra 3-18 år, herunder 2 afdelinger for elever med særlige behov. Verdens Børn og Seeta CUPS har i oktober 2019 indgået et samarbejde omkring eleverne med særlige behov.

Projektet gør en forskel

Seeta CUPS mission er at skabe lige muligheder for hvert enkelt barn til at udvikle sig. For Seeta CUPS betyder det, at det er deres mål, at alle børn (med eller uden særlige behov) kan være selvforsørgende, når de forlader skolen.

Seeta CUPS afdelinger for børn med særlige behov består af en afdeling for døve børn og en afdeling for børn med udviklingshæmning. De døve børn undervises i en separat gruppe op til 2. klasse, hvorefter de inkluderes i de almene klasser med en døvetolk. Børnene med udviklingshæmning undervises separat i en gruppe, hvor de udover basale færdigheder i læsning, skrivning og matematik, lærer praktiske færdigheder, som kan bringe dem indtægt, når de er færdige med skolen. De praktiske færdigheder er bl.a. at lave punge og tasker, reparere sko, lave mad og sy/reparere tøj. På skolen er også et dyrehold, hvor eleverne bl.a. lærer at holde høns. Når børnene med udviklingshæmning har lært en færdighed, fungerer de som undervisningsassistenter i de almene 6. og 7. klasser, så de almene elever også lærer praktiske færdigheder inden de forlader grundskolen.

De fleste børn med særlige behov bor på skolen, enten fordi deres familie bor for langt væk, til at de kan transportere sig i skole hver dag, eller fordi deres familie ikke er i stand til at give dem den fornødne støtte i hverdagen. På skolehjemmet bor børnene med særlige behov og børnene fra almenklasserne blandet på sovesalene, hvilket betyder, at børnene med særlige behov er fuldt integreret med alle de øvrige børn.

Projektansvarlig

 

Kristina Andersen

ka@verdensboern.dk

Adresse

Seeta Church Of Uganda Primary School, P. O. Box 20, Mukono, Uganda.

Projektnummer: 1351

Børnene siger

Scroll til toppen